Søndag den 30. januar 2005 afholdt Felsted Borgerforening sammen med Felsted-Tumbøl Frivillige Brandværn og Pensionistforeningen, Felsted Banko i Felsted Hallen.
Som det nu næsten er ved at være en tradition er det årlige Felsted Banko et Bankospil for hele familien, hvor vi gerne ser alle generationer. Derfor var hallen også delt op i rygeafdeling og ikke-ryge afdeling.
Som et forsøg havde vi i år lagt arrangementet i Felsted hallen for at undgå at nogen skulle gå forgæves, som der desværre er mange der har gjort de foregående år, hvor spillet foregik i Felsted Forsamlingslokaler, der "kun" har plads til 180 personer hvorimod vi ikke når en begrænsning i Felsted Hallen. Der var i hallen mødt ca. 240 bankospillere op og alle plader var udsolgt.
Da Hallen som bekendt jo ligger længere fra midtbyen end forsamlingshuset havde vi fået sponsoreret gratis taxakøresel af Lundtoft Taxa, som afhentede de pensionister i området, der havde tilmeldt sig. Dette var ganske gratis for pensionister. På den måde var vi sikker på at alle som havde lyst til at spille banko kunne komme med. Der var dog kun ganske få der benyttede sig af tilbuddet.
Felsted-Tumbøl Frivillige Brandværn stillede med mandskab som stod for opstilling af borde og stole.
For at det ikke skulle være løgn blæste det ud til brand kort før spillet skulle starte og alle brandfolk var pist væk. Borgerforeningens og Pensionistforeningens bestyrelse måtte så hurtigt udtænke en plan B, da det som de foregående år var planlagt at det var Brandværnet der skulle stå for selve spillet.
Heldigvis var det ikke en alvorlig brand de var kaldt ud til og derfor kom opråberen tilstede kort før spillet skulle begynde. Og senere dukkede resten af brandfolkene op.
Der var mange gode præmier. Ud over hovedpræmien som var et gavekort på 5000 kroner til et en uges ferieophold hos Dansk Folkeferie (Sponsoreret af Dansk Folke Ferie) var der kaffemaskine, digital kamera, gavekort på 500 kroner, sko, støvler, design ting fra Menu og meget mere. Der var sidegevinster til alle spil.
Før spillet kunne starte skulle "Årets Felstedborger 2004" udnævnes.
Borgerforeningens Formand Troels Olesen kunne afsløre, at det i modsætning til sidste år, denne gang var lykkedes at finde en person som havde fortjent titlen "Årets Felstedborger 2004. Det blev Ulla Nielsen, bedre kendt som Ulla Sko.
Tilsyneladende var det lykkedes at holde det hemmeligt for hende, for hun virkede meget overrasket.
Årets Felstedborger udnævnes af en kommite af Felstedforeninger ud fra nogle kandidater som indstilles af borgerne. Du kan læse mere om "Felsted Borgerne"her
Herunder ser du nogle billeder fra begivenheden, du kan klikke på billederne for at få dem forstørret.
Herunder ser du henholdsvis vinderen af gavekortet på 500 kroner fra Sydbank og vinderen af hovedprænien, et gavekort på 5000 kroner fra Dansk Folkeferie