Felsted Borgerforening der blev stiftet den 9. april 1923 har følgende vedtægter:
- Foreningens navn er "Felsted Borgerforening".
- Foreningens formål er fortsat som ved stiftelsen d. 9. april 1923:
"At tale byens sag og stadig virke for at skaffe forbedringer og fremskridt på tale, og i det hele at holde driftigheden, vindskibeligheden og kærligheden til vor by vågen inden for dens borgere".
- Foreningens ledelse er en bestyrelse på 5 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen.
Valgene gælder for to år, og bestyrelsesmedlemmerne er på valg skiftevis 2 og 3.
Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær.
- Generalforsamlingen kan vælge repræsentanter til at forestå oprettelsen af udvalg med opgaver inden for foreningens arbejdsområder efter generalforsamlingens bestemmelser.
- Generalforsamlingen vælger én revisor og én revisorsuppleant, der vælges for en periode på to år.
- Generalforsamlingen holdes hvert år i januar kvartal.
Den indvarsles med passende varsel.
- Formanden, bestyrelsen eller mindst 10% af medlemmerne kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Indvarsling som ovenfor.
- Enhver lovlig indkaldt generalforsamling er beslutningsdygtig.
Vedtægtsændringer kræver mindst 2/3 af generalforsamlingens stemmer.
- Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december.
Det reviderede regnskab forelægges generalforsamlingen til godkendelse.
- Hvad disse vedtægter ikke foreskriver, afgøres af bestyrelsen.
|